Udvikling gør os godt
Målet med mit arbejde er, at hjælpe dig til at leve et liv med mere af det du brænder for og har lyst til, og med mindre af burde og skulle.
Jo flere mennesker der forfølger deres drøm og lever i balance med sig selv, jo flere gode ringe bliver der skabt i vandet, og jo bedre resultater kan vi skabe sammen.
Jeg interesserer mig for forbindelsen mellem krop og sind, og hvordan vores vanebaner, adfærd, tanker og fysik, påvirker vores sindstilstand og biokemi.
Krop og psyke hænger uløseligt sammen, og er styrende for hvordan vi lever vores liv.
Jeg er coach, kommunikationsrådgiver og underviser, og har de sidste 18 år trænet og rådgivet medarbejdere og ledere, i personlige kommunikation og livsbalance.
Jeg underviser i assertiv kommunikation og personlig udvikling, trivsel og stresshåndtering, coaching og coachingredskaber, positiv psykologi og mindfulness.
Nedenfor kan du læse om mine formelle uddannelser og træning.
Min baggrund
Coaching & Udvikling
Certificeret life-og Business Coach hos CoachCamp
Eksamineret Proceskonsulent og Systemisk Coach - Facilitering og ledelse i virksomheder og organisationer. Metropol / Villa Venire A/S
Uddannet Rygestopkonsulent. RYGESTOP konsulenterne.
Kommunikation, Kropssprog og Gennemslagskraft.
4 årig uddannelse som skuespiller, på skuespillerskolen ved Odense Teater.
3-årig efteruddannelse i kropsrelateret psykoterapi, stresshåndtering, konfliktløsning og personligt lederskab, fra Center for kommunikativ psykoterapi ved Peter Kofoed.
Certificeret i DiSC workplace.
Stresshåndtering, kropsbevidsthed og Mindfulness
Certificeret i Mindfulness-Based Strengths Practice MBSP. VIA Institute on Character.
1 årig professionel mindfulness instruktør uddannelse. Helhedspsykologi ved psykolog Emil Noll
Lægeeksamineret fysiurgisk massør. At Work
Vi mennesker er forskellige, og det giver derfor mening at trække på forskellige metoder og tilgange, for at tilpasse det enkelte forløb.
Jeg bruger min viden om hjernen og nervesystemet, Positiv psykologi og karakterstyrker, stress og mindfulness i min coaching.
Jeg mener at tillid, dynamik og samarbejde, er vigtigt for at kunne starte en udvikling sammen, og humor og glæde har sin naturlige plads i rummet.
Vigtige elementer i min coaching er: Styrkefokus, nærvær, nænsom provokation, motivation, overblik, struktur, indsigt og handling.